Khaled Ramadan, 42-årig billedhugger, kunstmaler og arkitekt af libanesisk afstamning, har i øjeblikket udstillinger i London, Berlin og Sydney. I udlandet præsenteres han typisk som dansk kunster. Logisk, når han nu i mange år har boet i Danmark, men egentligt også lidt pudsigt, mener han. »I forhold til andre udenlandske kunstnere i Danmark er jeg nok privilegeret. Mange føler sig marginaliserede, fordi der mangler respekt for deres kunst og den kultur, som de kommer fra«, siger Khaled Ramadan. Onsdag skal kulturminister Brian Mikkelsen (K) i åbent samråd om indholdet af en rapport fra Kunstrådet om kulturel mangfoldighed og kunststøtte i Danmark. Rapporten er lavet af Trevor Davies, generalsekretær for Kulturby ’96, og Ramadan har bidraget til noget af indholdet. Det kunne han bl.a. gøre med udgangspunkt i den rapport om indvandrerkunstnere i Danmark, som skaffede ham en ph.d.-grad i kunsthistorie. Kompromis med udtryksform »Blandt politikere, museumsfolk og kritikere går det trægt med forståelsen for, at ikke-vestlig kultur er interessant nok for et dansk publikum, og at det er en berigelse for kulturlivet og for samfundet, hvis de forskellige kulturformer får lov at blomstre. Derfor sker der desværre det, at disse kunstnere henvises til at udfolde sig i små ghettoer, eller også må de gå på kompromis med deres udtryksform, så den tilpasses efter, hvad man tror, er et bredt publikums smag«, mener Khaled Ramadan. Kunstrådets formand, Lars Liebst, har henvendt sig til kulturministeren med en anmodning om, at emnet får politisk opmærksomhed, ligesom der bør afsættes penge til initiativer på området. Rapporten henviser til Storbritannien, Sverige, Norge og andre europæiske lande, hvor myndighederne har iværksat en lang række initiativer, der tilgodeser de kulturformer, som landenes udenlandske borgere repræsenterer.