En af verdens førende eksperter om Hitler og Nazi-Tyskland, den tyske historiker Werner Maser, er død.
Det oplyste hans familie fredag. Han var 84 år. Maser vandt international anerkendelse for biografien "Hitler: Legende, myte og virkelighed", som blev udgivet i 1971. Bogen er oversat til 22 sprog. Afslørede falske dagbøger Et andet værk, 'Hitlers breve og notater', giver indsigt i Hitlers tanker og teorier. Werner Maser blev rost for sin grundige research. Han var den første fremtrædende historiker, som fastslog, at de såkaldte Hitler-dagbøger i 1983 var falske. Maser skrev også om Nürnberg-processerne og den tysk-sovjetiske konflikt, og senere udgav han blandt andet en biografi om den tidligere tyske kansler Helmut Kohl.








