Triumfen for rumænsk film blev total, da Christian Mungius abortdrama '4 Luni, 3 Saptamini si 2 Zile' ('4 måneder, 3 uger og 2 dage') søndag aften blev tildelt den gyldne palme.
For aftenen før havde Mungius landsmand, Christian Nemescu, fået prisen for bedste film i sidekonkurrencen Un Certain Regard. En fornem tandem for en nation, som producerer under 10 film årligt.








