Chefen for Finlands nationalopera, Erkki Korhonen, har opsagt sin stilling med øjeblikkelig virkning, rapporterer det finske nyhedsbureau FNB. Opsigelsen kommer samtidig med, at Nationaloperaens bestyrelse har besluttet snarligt at indlede forberedelserne af en reform af operaledelsens struktur.
Bestyrelsen er blevet enig med Korhonen om ikke at udtale sig om vilkårene for hans afsked. Erkki Korhonen har været generaldirektør for Nationaloperaen siden august 2001.








