752.059 kr. indkasserer Bjarne Reuter i år i biblioteksafgift - og det gør ham endnu engang til den danske forfatter, der tjener mest på ordningen.
Forfatteren bag titler som 'Zappa', 'Buster' og 'Løgnhalsen i Umbrien' henviser Cecil Bødker, Benny Andersen, Dennis Jürgensen, Bent Haller og Klaus Rifbjerg til de følgende pladser på den liste, Biblioteksstyrelsen har offentliggjort.








