Hvor bor du? »Lige i øjeblikket bor jeg i musikbyen i Sydhavnen. Det er den mest uopdagede perle i hele København. Der er en kæmpe grøn park, frisk luft, det ligger lige ned til havnen, og så er der kun ti minutter til centrum«. Men er der liv i Sydhavnen? »Der er fuldstændigt dødt. Vi har en Irma, en Superbrugsen og en kinagrill. Og så har vi Karens Minde Kulturhus, som minder mig om min barndoms provinsby med bibliotek og lidt koncerter«. Hvor synes du byen er smukkest? »Hele havneløbet undtagen Kalvebod Brygge – også kaldet ’Skambryggen’ eller ’Kapitalens skamstøtte’ – er smukt. Når man kommer hjem fra andre dele af verden, kan man virkelig se, hvor flot byen er, og hvor meget vi går op i, at den skal være ren, og at der ikke skal hænge ledninger og neonreklamer ned fra alting. Samtidig er det selvfølgelig også lidt kedeligt, at alt er velholdt og uden afskallede facader«. Har du på rejser rundt til andre storbyer tænkt ’det skulle vi også have i København’? »Ja, frihed. København er alt, alt for reguleret. I alle andre storbyer må man spille højere og længere, og man må meget mere udendørs på caféer og tage. Det er en hån mod kulturlivet, at Ritt og Bondam kommer og siger, at ’nu gør vi noget ved det’, og så rykker de åbningstiden i Nyhavn med to timer. Altså, hvad har den partyzone med kultur at gøre? Regelsættet for brugen af byen er en kæmpe kvælepude, og den skal bare væk. Fuck tilskud og kulturhuse: Det handler om, at kulturlivet skal have bedre muligheder for at tjene penge selv med længere åbningstider og større frihed til, hvor man må gøre hvad. Det er gratis at stryge en regel. Men det er enormt dyrt at afholde MTV-shows for at holde gang i skruen«. Hvilke københavnere fascinerer dig? »Den sunde del af dem fra Ungdomshus-miljøet. Jeg kan godt lide det dér punkede ’do it yourself’-koncept, de står for. Det er rart som modgift til den eventkultur, som jeg til dels selv er en del af, at nogle siger ’no fucking sponsors’ og laver deres egne ting. Dem, der tager hænderne op af lommerne og selv laver kultur, fascinerer mig mest. Dem, hvor der står et kæmpestort bryggeri hen over ryggen på, er jeg lidt ligeglad med«. Hvad, synes du, er det mest spændende, der er sket i byen i år? »Det må være kvælningen af Ungdomshuset og Christiania. Det er det suverænt mest spændende, der er sket. Men spændende på samme måde, som det er spændende at være vidne til en trafikulykke«. Og hvis du ser i større perspektiv? »Det har været en åbenbaring for byen at genopdage havnen med Thorsen-caféen på Holmen, Operaen, Havnebadet, Diamanten og så videre. Nu kommer næste skridt, og det er at få den gjort folkelig for alvor. Jeg synes, vi skal have folkebåde, ligesom vi har kolonihaver. Hvorfor ikke lave en helvedes masse broer og sådan en standardbåd med en lille motor, kaleche og rød dug, som man kan købe for 25.000? Dem ville jeg godt se 1000 af i havnen«. Er København ved at blive en by, man lægger mærke til i det elektroniske miljø? »Nej, jeg synes generelt, at vi vurderer os selv til at være langt federe, end vi i virkeligheden er. At vi er førende inden for det ene, det andet og det tredje. Hver eneste gang der er et magasin, som har en beskrivelse af København, går alle helt amok. Hvis man stiller sig på en ølkasse og kigger ud, så er vi på højde med andre små hovedstæder. Og hvem fanden har et vildt forhold til Dublin, Wien eller Lissabon? Det er altså i den boldgade, vi er. Vi har en fed by, men at kalde det en metropol er ren markedsføring. Men det er selvfølgelig ikke en undskyldning for ikke at lave noget«.