Bestyrelsen for Københavns Teater mistede lørdag et af sine seks medlemmer, da instruktøren og skuespilleren, fhv. teaterchef Nikolaj Cederholm valgte at nedlægge sin post med øjeblikkelig virkning i protest mod manglen på kunstnere på den nye teaterchefliste.
Cederholms beslutning kom totalt bag på resten af bestyrelsen, som beklager den særdeles indflydelsesrige og kyndige teatermands dramatiske skridt.








