Der er godt nyt for klodens mange millioner dedikerede fans af Homer, Lisa, Marge, Maggie og Bart Simpson og resten af indbyggerne i sovebyen Springfield. TV-selskabet Fox har netop meddelt, at tegneserien 'The Simpsons' fortsætter i yderligere to år frem til 2008. De samme stemmer Dermed når serien sandsynligvis at runde afsnit nummer 400. Tegneserien kører i år på sin 17. sæson - hvilket gør den til den tv-serie, der har fyldt tv-skærmene i primetime i længst tid i USA's historie. De populære karakterer vil også i de næste sæsoner få stemmer af Dan Castellaneta og Nancy Cartwright, ligesom seriens skaber, Matt Groening, vil fortsætte på projektet. Kan fortsat overraske »Jeg kan ikke se nogen slutning forude«, siger Groening og understreger, at han vil fortsætte, sålænge serien fortsat kan »overraske sit publikum«. »Det er det, man ønsker fra tv - overraskelser«, siger Groening til BBC Online. Publikum lader i hvert fald til at være godt tilfredse med The Simpsons. En meningsmåling har vist, at amerikanerne i gennemsnit ved mere om seriens personer og miljø end om den amerikanske forfatning.
The Simpsons tager to sæsoner mere
Lyt til artiklen