Nok vil Muhammedkrisen afspejle sig i sommerens danske revyer. Men tilskuerne skal ikke forvente at opleve danske skuespillere i rollen som profet eller imam. Meldingerne fra en række revyforfattere lyder, at brodden især vil rette sig mod danskerne og de indenrigspolitiske følger af sagen. Sketch fjernet For nylig blev en sketch fjernet fra Maribo Revyen, fordi en af amatørskuespillerne optrådte i rollen som Muhammed med en stang 'Danish Dynamite' i hånden. Nogle af de medvirkende blev nervøse for, at billeder fra forestillingen skulle blive misforstået ude i verden. Tekstforfatteren Kenneth Prehn siger, at nummeret kun blev pillet ud af forestillingen af hensyn til de glade amatørers tryghed. »Jeg vil ikke kalde det selvcensur. Men jeg forstår da godt, hvis det bliver opfattet på den måde. Til gengæld håber jeg, at de professionelle revyer har mere at stå imod med«, siger han. Tænker sig om Lige nu er der travlhed i revyforfatternes arbejdsværelser. Flere af dem giver udtryk for, at de må tænke sig om mere end normalt for ikke at risikere misforståelser. »Hvis man laver et satirisk nummer om en sindssyg imam, vil det blive opfattet, som om man mener noget grimt om alle muslimer i Danmark. For banen i debatten i Danmark er desværre blevet kridtet op på en sådan måde, at der kun er venner og fjender. Og jeg vil ikke risikere at blive taget til indtægt for noget, jeg ikke mener«, siger Carl-Erik Sørensen, der er storleverandør af tekster til Cirkusrevyen. Ønsker ikke protestoptog Jacob Morild, der laver tekster til Café Liva og Esbjerg-revyen, lover at »klaske til« sagen. Men også han har gjort sig tanker om tonen i den hjemlige debat. »Der er ikke rigtigt plads til mellemtoner. Vi lever i en brydningstid, og i store dele af verden bliver fronterne trukket op på begge sider. Det er bekymrende. Men det kan også bruges i en satire«, siger han. Leif Maibom, der skriver tekster til Sønderborg Sommer Revy, kunne ikke drømme om at sende en Muhammedfigur med en bombe i turbanen ind på scenen. »Jeg ønsker ikke, at sommeren skal gå med diskussioner og protestoptog uden for revyerne. Men små spidsfindigheder og hentydninger går jeg da ikke uden om. Sagen har jo en størrelsesorden, så der ikke skal bruges mange ord, før publikum ved, hvad vi taler om«.