Mange af landets små og mindre museer er for små. Derfor bør de overveje at slå sig sammen til større enheder med henblik på at udnytte resurserne bedre og for at få større, lokal gennemslagskraft og betydning. Samtidig skal museerne udvikle nye ideer til at formidle den betydelige kulturarv, de ligger inde med. Optimisme Sådan lyder opfordringen fra direktøren for Kulturarvsstyrelsen, Steen Hvass. Han glæder sig over de seneste tal fra Danmarks Statistik, der fortæller, at de danske museer sidste år havde næsten 10 mio. gæster. Tallet var ganske vist en smule mindre end i 2004, men en enkelt populær særudstilling på ét af de danske museer kan forrykke billedet, så tilbagegangen på 1,3 pct. ryster ikke Steen Hvass. »Jeg er meget optimistisk, når det gælder museernes fremtid. Generelt er der stigende interesse fra både publikum og politikere, og jeg er ikke i tvivl om, at museerne vil få en endnu større betydning end i dag«, siger Steen Hvass og henviser til, at indtil videre har 54 af de 99 nye kommuner vist stor interesse for den lokale kulturarv - hvor museerne spiller en helt central rolle - med henblik på at skabe en fælles identitet i den nye kommune. Tænk nyt »Vi ved også, at både borgere og virksomheder er meget optagede af den stedlige historie og kulturarv, når de bosætter sig rundt i landet. Derfor vil dette område også få endnu mere fokus end tidligere«, mener Steen Hvass. Direktøren for Kulturarvsstyrelsen maner dog også til nytænkning hos mange af museerne rundt i landet. Ofte er de for dårlige til at fortælle borgerne om den kulturskat, de rummer. »Der er en hel stribe museer i mellemstørrelsen, der trænger til et gevaldigt skub bagi. Generelt har de været for sløve til at udvikle nye ideer til, hvordan man formidler den enorme viden, det potentiale og de utallige gode historier, museerne ligger inde med. Og det er et vigtigt arbejde, for museerne er i skarp konkurrence med alle mulige andre om at kapre noget af borgernes fritid. Det kan også være en god grund til at slå sig sammen, sådan som syv små og mindre museer i Sønderjylland netop har gjort det. Det vil samtidig give en enestående mulighed for at lave initiativer på tværs af museernes samlinger. Det er en udvikling, vi gerne vil fremme her i styrelsen«. Brian M. får forslag Kulturministeriets Formidlingsudvalg afleverer om en måned sit udspil til kulturminister Brian Mikkelsen (K), hvor man vil komme med anbefalinger til, hvordan museerne bliver bedre formidlere. Direktøren for Kulturarvsstyrelsen sidder også i udvalget og vil derfor ikke røbe, hvad der står i udspillet herfra. Men han lover, at det vil rumme en lang række konkrete forslag til, hvordan man sælger museerne bedre - ikke mindst ved brug af ny medieteknologi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Da jeg slettede Instagram, stod jeg pludselig med et uforudset problem
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








