Madonnas besøg godkendt uden moms

Koncerten med Madonna i Horsens blev et af årets store musikalske tilløbsstykker.
Koncerten med Madonna i Horsens blev et af årets store musikalske tilløbsstykker.
Lyt til artiklen

Madonna, Santana og Rolling Stones betaler man ikke moms af.

I hvert fald ikke Musikforeningen Eigils, som netop har vundet en momssag mod Skat efter sidste års koncerter, der trak tusindvis af mennesker til Horsens. Musikforeningen har fået Landsskatterettens ord på, at koncerterne var minus moms, efter at Skat ellers i første omgang mente, at der skulle være moms på Madonna, som der er moms på tomater. Fik ikke besked i tide Men retten har bestemt, at Skat ikke kan lægge moms på koncerter uden »et rimeligt varsel«, som det hedder i dommen. Og retten har vurderet, at Musikforeningen Eigils ikke fik besked i rette tid og derfor godt måtte handle mod ellers gældende lov. Sådan lyder den ene halvdel af dommen, som Landsskatteretten afsagde i sagen mellem Skat og Musikforeningen Horsens, som foreningens formand Erik Munk Jacobsen er tilfreds med. »Det er glædeligt, at vi har vundet. Horsens har været kendt for gode arrangementer, men sagen har ikke gavnet os. Den har været træls, og vi kunne godt have været den foruden«, siger han. Horsens har holdt lav profil Siden Rolling Stones spillede i Horsens 3. september har byen ikke haft besøg af nogle af musikkens tunge piger eller knægte. Musikforeningen Eigils blev nemlig rådet til at holde lav profil, mens retssagen stod på. Selv om der nu er sat et foreløbigt punktum, er alt ikke, som det plejer i byen, der tidligere mest var kendt for sit statsfængsel og sin Bilka. For retten afgjorde samtidig, at Skat kan forlange, at hvis en koncert skal fritages fra moms, skal overskuddet fra koncerten stå i et rimeligt forhold til den økonomiske gevinst, som momsfritagelsen giver. Og det er afgørende for Skat, fortæller afdelingschef hos Skat, Carsten Vesterø. »Dommen betyder, at hvis man sparer to millioner ved at undgå moms, skal overskuddet ligge på samme niveau. Uden at det selvfølgelig er en til en«, forklarer han. Sandsynligt overskud Ifølge ham betyder dommen, at koncertarrangørerne skal sandsynliggøre og få godkendt et overskud på forhånd, hvis de vil undgå momsen. Og overskuddet skal gå til velgørende formål. »Hvis der ikke er overskud, går gevinsten ved en momsfritagelse til orkestret. Og det forvrider konkurrencen, for koncertarrangøren kan betale musikerne mere, hvis de er fritaget fra moms«, siger Carsten Vesterø. Ved koncerter er det kun billetterne, der er fritaget fra moms. Derfor ser Skat kun på selve koncerten og ikke på salg af mad og drikke, når de vurderer, om der vil være overskud. Og mens billetterne – med eller uden moms – koster det samme for koncertgængerne, så får arrangøren uden moms på billetterne en konkurrenceforvridende fordel og kan betale eksempelvis Madonna mere end andre, der skal betale moms. Fordelen er nu væk Men den fordel er nu væk og grunden til, at Madonna spillede uden moms i Horsens, finder man i fortiden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her