Det er næsten præcis et år siden, at man i Politikens meget positive anmeldelse af 'Ocean's Apart' kunne læse, at det var den hidtil bedste af de nye udgivelser fra det genopstandne The Go-Betweens. Den australske gruppe, som i 1980'erne på adskillige plader leverede underskøn sangskrivning uden nogensinde at få et kommercielt gennembrud, der kunne matche den tårnhøje kritikerrespekt. Gruppen var centreret omkring de to sangskrivere Grant McLennan og Robert Forster. De to gik fra hinanden, men fandt for seks år siden sammen igen. Det resulterede i yderligere tre fine udgivelser, men hermed slutter det også. For i lørdags døde Grant McLennan 48 år gammel i sin seng hjemme i Brisbane. Dødsårsagen kendes endnu ikke. Følsomme australiere De tre album 'Liberty Belle & The Black Diamond Express', 'Tallulah' og '16 Lover's Lane' fra årene 1986-88 står som højdepunktet i karrieren. På dette tidspunkt udgjorde The Go-Betweens sammen med især The Triffids en opsigtsvækkende bølge af følsom og fornem sangskrivning med afsæt i Australien. Da The Go-Betweens gik i opløsning, fortsatte både McLennan og Forster som solister og i forskellige konstellationer. For McLennans vedkommende foruden fire soloalbum først og fremmest i duoen Jack Frost med Steve Kilbey fra The Church. The Go-Betweens efterlader sig en lidt for hemmelig sangskat af dimensioner. Melodisk, poetisk og med en udsøgt undertone af melankoli og humor. En karakteristik, som de to herrer levede fornemt op til på sidste års album 'Ocean's Apart'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen