TV2 skal - ganske som ventet - sælges. Det blev klart, da et bredt flertal af Folketingets partier i dag nåede til enighed om et nyt medieforlig. Kulturminister Brian Mikkelsen havde på forhånd erklæret, at salget »ikke var til forhandling«. Og både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne havde meldt ud, at man var villig til at sælge tv-stationen. Sager ved EU-Domstolen I forliget slås det fast, at »aftalepartierne anerkender, at det er en præmis, at TV2 privatiseres, så snart dette er muligt i lyset af de igangværende sager ved EU-Domstolen«. De nævnte sager drejer sig primært om for meget udbetalt statsstøtte til tv-stationen - sager, der i yderste konsekvens kan betyde milliardtab for stationen. Fortsat public service Partierne har endvidere aftalt, at TV2 fortsat har de public service-forpligtelser, som ligger i den gældende 10-årige tilladelse til stationen, oplyser Ritzau. Også når den periode udløber, skal TV2 lave public service-tv, som opfylder 'kulturelle, sociale og demokratiske krav i det danske samfund'. I forliget slås det dog fast, at det bliver Danmarks Radio, der fremover skal være 'Danmarks førende udbyder af public service'. Til stor glæde for kulturminister Brian Mikkelsen (K): »Jeg er meget tilfreds med den aftale, vi har indgået. Den fremtidssikrer DR og TV2 og giver også forbedrede vilkår for det private produktionsmiljø. Vi slår fast, at DR er vores centrale public service-station, men vi sikrer også, at DR får den konkurrence, der er nødvendig for, at stationen hele tiden udvikler og forbedrer sig«, siger ministeren i en pressemeddelelse. Enhedslisten udenfor Enhedslisten står som de eneste uden for forliget. Især har partiet afvist at acceptere regeringens krav om, at partierne skal acceptere privatiseringen af TV2 'til evig tid' for at komme med. »En accept af dette krav vil forhindre, at et nyt flertal kan finde en fornuftig løsning på TV2's fremtid«, har Enhedslistens medieordfører, Per Clausen, sagt til Ritzau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø