Popikonet Britney Spears skal tvangsbehandles på en psykiatisk afdeling i tre dage.
Det er retten i Los Angeles, der har givet UCLA hospitalet tilladelse til at behandle den 26-årige sangerinde mod hendes vilje. Ifølge sladder-sitet TMZ.com er der mulighed for, at tvangsindlæggelsen bliver folænget med 14 dage.
Forsøgte at tage sit eget liv
Britney Spears blev hentet af en ambulance i sit hjem i Hollywood sent i aftes - tilsyneladende efter at hun havde forsøget at tage sit eget liv efter fem søvnløse døgn.
Det er ikke første gang, at den succesfulde sangerinde har været en tur forbi hospitalet. Så sent som i begyndelsen af januar blev hun indlagt på Cedars Sinai Medical Center i Los Angeles.
Efterfølgende blev Spears frataget retten til at se sine to små sønner, Sean Preston på to år og etårige Jayden James. Den afgørelse skal genovervejes i den kommende måned. Imens er børnene hos deres far, Kevin Federline.
Maniodepressiv
Det begyndte allerede at gå skævt for Britney Spears i november 2006, efter hun havde søgt seperation fra Kevin Federline. Mens hun oftere og oftere blev set i det hollywoodske natteliv, blev skandalerne flere og flere.
Historien om den faldne popprinsesse kulminerende i februar 2007, hvor hun barberede sig skaldet under overværelse af et stort antal paparazzi-fotografer.
Ifølge amerikanske medier er Britney Spears maniodepressiv, men har hidtil nægtet at tage medicin mod sin lidelse.
fortsæt med at læse








