Mandag 4. februar
»Ugen begynder. Det er med en underlig fornemmelse i maven, jeg møder på kontoret tidligt om morgenen. Indenfor de kommende to uger har vi afholdt vores første show, overstået modeugen og åbnet en shop-in-shop i Stockholm. Vi kører benhårdt på fra morgenstunden med at organisere alle de henvendelser, vi får fra pressen og især udenlandske kunder, som viser stor interesse for Won hundred. Det er første gang vi prøver kræfter med showdelen, og vi har investeret en masse kræfter og penge i projektet. Hele kontoret, vores udenlandske agenter og ansatte er på stikkerne fra morgenstunden. Femmes Regionales, produktionsholdet fra Neon, koreograf Niclas Bendixen og Bjarke fra Spleen united, som til anledningen har produceret lydsiden koordinerer ugens forløb i samråd med os på kontoret i Ryesgade. Forberedelserne virker på nuværende tidspunkt en smule uoverskuelige. Der bliver ikke meget plads til at spise i løbet af dagen og jeg kommer sent hjem – helt udkørt«.
Tirsdag 5. februar








