»Det er Hartmann«.

Det sagde hun også i går. Ha ha. Den må du gerne bruge til dit næste show.

»Tiden er løbet fra den der »det sagde hun også i går«. Men det kan jo godt være, at den kan få en renæssance, hvis vi giver den et skud.

Er tiden løbet fra den? Hvor mange gange siger du ikke »det sagde hun også i går« til et middagsselskab?

»Jeg må beklageligvis erkende, at jeg har sagt det omkring 174,5 gange. Den halve gang kom Mick Øgendahl mig i forkøbet. Men han sagde »det sagde han også i går«, og så var det, ligesom om den slags jokes stoppede der«.

Men du er jo Mister Hartmann. Kongen af pik og patter.

»Det vil jeg bestemt ikke sige. Det er to af de ting, jeg taler absolut mindst om, når jeg laver comedy. De to ord har jeg nok aldrig brugt på scenen«.

Så siger vi det. Men af sådan en Hartmann at være klynker du egentligt ret meget. På din hjemmeside piver du og skriver »Lets’ face it, jeg bliver aldrig nogen anmelderdarling«.

»Det er i virkeligheden bare en letkøbt undskyldning, for hver eneste gang, jeg får en dårlig anmeldelse, kan jeg bare referere til det og sige: »Der kan I se. De er på nakken af mig«.

Så har du altså ingen problemer med, at Politikens anmelder skrev om et af dine tidligere shows, at »I det store format bliver den manglende fysiske udfordring og formidling af stoffet en hæmsko«?

»Nej«.

Han har jo også ret. Du er ikke den største sprællemand på en scene.

»Hvis man gerne vil se fysiske sprællemand, kan man enten gå ind og se Mick Øgendahl eller Geo eller gå til Gymnastrada i Silkeborg«.

Hvorfor bevæger du dig ikke lidt mere?

»Hvis du havde så stort et sæt testikler at slæbe rundt på, så tror jeg også, at du ville forholde dig nogenlunde i ro«.

Mister Hartmann er tilbage! Men, let’s face it, hvis du lavede fysisk komik, ville det være lige så groovy som Mærsk Mc-Kinney på salsakursus.

»Det tror jeg bestemt også. Hvis jeg danser, ser det ud, som om jeg har fået en kakerlak i underhylerne«.

Du er stiv som en robot og arbejder hele tiden. Du spytter manuskripter ud som en maskine. Hvem er din programmør, Terminator?

»Jeg er et relativt forældet Microsoft-produkt, der kræver jævnlige updates og aldrig rigtig kommer til at fungere alligevel. Anders Matthesen er lavet af Apple. Han er hele tiden opdateret og har aldrig problemer med hverken software eller hardware. Men han er til gengæld også lidt dyrere. Min eksistensberettigelse er, at jeg er en discountvare«.

Det lød som et programmeret svar. Du har jo også nærmest uhyggeligt ren hud.

»Det er bare fotograferne, der er blevet virkeligt dygtige til at bruge Photoshop«.

Du er i det hele taget sådan lidt American Psycho-renskuret. Finder du på dine kvindefjendske blowjob-jokes på motionsbænken, mens du træner biceps og råber »luder«?

»Vi er faktisk en klub af american psychos, der efterlader stikord til hinanden og klistrer dem fast under bænkpresbænken. Det mest tydelige bevis på, at jeg er American Psycho, er, at jeg tager det som en ros, når du siger det«.

Hvor mange fotos af din mor hænger der på din dartskive?

»Jeg har ingen fotos af min mor. Hvis jeg kan køre en Peter Lundin en dag, og min mor forsvinder, så er det bedst, at der ikke er nogen dokumentation på, at hun har eksisteret«.

Det er vist godt, at du har skrevet det selvterapeutiske teaterstykke ’De Alternative’ om en flok psykiatriske patienter.

»Jeg spiller en sociopat i det her stykke, og det er i bund og grund for at give mig selv nogle små frikvarterer, hvor jeg ikke behøver at spille normal«.

Smid nu den sølvpapirshat. Det er dig og ikke de andre, den er gal med. Danmark er ikke en ufo, der betjenes af feminister med galoperende PMS. Det er et fladt, kulturløst bonderøvsland, hvor stand-up-drengerøve kan bliver teaterskuespillere.

»Jamen, det har du jo ret i. Det gør vi for at pisse skuespillerne af«.

Men seriøst. Det er jo bare teatrenes knæfald for en Youtube-generation, der ikke kan koncentrere sig i over to minutter ad gangen?

»Hvis jeg skal give et ærligt svar, handler det om, at vi gerne vil blive ældre sammen med vores målgruppe. Og så er det at lave comedy virtuel skuespiltræning. Noget af det, de lærer på skuespilskolen, lærer vi, når vi står på scenen«.

Altså hurtige jokes uden indhold? Lidt lige som Djævlens Advokat. Har du ikke en punchline, jeg kan slutte af med?

»Du kan sige: »Hvis du virkelig hader en allergiker, så sig det med blomster««.