Minister: København må selv redde teatre

Det Lille Teater er et af de 11 små københavnske teatre, hvis skæbne afhænger af de økonomiforhandlinger, som finder sted mellem Kulturministeriet og Københavns Kommune.
Det Lille Teater er et af de 11 små københavnske teatre, hvis skæbne afhænger af de økonomiforhandlinger, som finder sted mellem Kulturministeriet og Københavns Kommune.
Lyt til artiklen

Kulturminister Brian Mikkelsen fastholder sit tilskud til de små storbyteatre. Og vil Københavns Kommune redde de 11 teatre, må de selv punge ud, lyder det fra ministeren. De kommende år kan teatrene se frem til 16 millioner kroner plus en lille prisregulering fra ministeriet, og det svarer til, hvad de modtager i dag. Selv om teatrene har behov for mere, er det kommunens ansvar, hvis ikke nogle af de 11 teatre skal lukke. »Nu må Ritt og flertallet til at prioritere. Teatrene er en vigtig del af Københavns kulturliv, og jeg synes, de må vise, at de vil redde dem«, siger Brian Mikkelsen Kattepine for teatre I dag får de 11 teatre sammenlagt 35 millioner kroner - 16 fra kulturministeriet og 19 fra Københavns Kommune. Men bl.a. formanden for Kunstrådets scenekunstudvalg Mikkel Harder Munck-Hansen mener, at teatrene skal have 50 millioner kroner, hvis de skal overleve og fastholde kvaliteten. Derfor er teatrene uhyre klemt og kan gå en dyster fremtid i møde, fordi de stadig ikke ved, om de har penge til næste sæson, som de allerede har planlagt. Men ministeren ser intet forkert i, at han først nu er i gang med at forhandle en aftale på plads med kommunen om de 11 små storbyteatre. Ministeren har overskredet tidsfrist
Teatrene er endt i kattepinen, fordi kulturministeren for længst har overskrevet fristen for, hvor mange penge de 11 små storbyteatre i København kan forvente de kommende fire år fra 1. januar 2009. Ifølge en bekendtgørelse skal det ske senest et år før den nye aftale træder i kraft, men i dag, knap et halvt år før den næste fireårige periode begynder, er der stadig ingen aftale. »Det er måske beklageligt, men bekendtgørelsen binder mig ikke. Hvis jeg kun ville give de små storbyteatre en krone, så kunne jeg det. Men det er da beklageligt, at vi først kommer i gang nu«, siger kulturministeren. 15 millioner mangler For godt en måned siden blev ministerens manglende initiativ for meget for kommunen, der sendte et brev til Brian Mikkelsen for at rykke ham.

Afsenderen var kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V), der mener, at den ministerens smøl har besværliggjort kommunens mulighed for at løse teatrenes problemer. Men hun er enig med ministeren i, at kommunen bærer ansvaret, hvis samtlige 11 teatre skal leve næste år med. Pengene skal komme fra kommunen, understreger hun, fordi København i mange år ikke har tilført de små teatre ekstra resurser. Kommunen skal bare være glade for, at ministeriet spæder til med det, Brian Mikkelsen finder rimeligt, siger Pia Allerslev. Og hun vil kæmpe for, at de får de nødvendige 15 millioner, det vurderes, de mangler. Socialdemokraternes medlem af kultur- og fritidsudvalg Simon Strange har tidligere sagt, at hvis ikke ministeren hæver sit tilskud, må minimum to teatre lukke. Ministeren har også ansvar Han er derfor glad for, at Pia Allerslev er villig til at redde teatrene, men han mener ikke, at ministeren lever op til sit ansvar. »Og det kan Pia Allerslev ikke redde. Indtil vi skal forhandle budget i oktober og november har vi ikke mere end de 19 millioner, vi giver i dag. Og der mangler altså flere penge end det. Men det er da positivt, hvis hun vil tage ansvar for budgettet«, siger Simon Strange. Han understreger, at Pia Allerslev er i mindretal på Rådhuset og derfor må holde ord, når kommunen til efteråret begynder budgetforhandlingerne. Hvis ikke politikerne på Rådhuset bliver enige om en redningsplan, ser det ud til, at nogle af de små storbyteatre må dreje nøglen om, måske allerede fra årsskiftet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her