Dansk band stryger ind på den engelske hitliste

Alphabeat på Skanderborg Festival 2007.
Alphabeat på Skanderborg Festival 2007.

Det danske band Alphabeat er gået direkte ind på top ti i England med den internationale version af deres debutalbum ’This Is Alphabeat’.

Det er kun tredje gang, at et dansk navn går direkte ind på top ti-listen i England.

Duoen Nina og Frederik gjorde det i 1960, og Aqua formåede det i 1997, oplyser Alphabeats promoter, Las Thomsen.

Pladeselskab er interessant

Den unge danske popgruppe er flyttet fra hjembyen Silkeborg til London og er allerede i gang med at slå igennem internationalt.

Da de spillede i den sydengelske by Brighton for nylig, viste den amerikanske pladeselskabsmand Seymour Stein stor interesse for gruppen.

Dorte Hygum Sørensen

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her