ABBA er midt i en revival

Pierce Brosnan og Meryl Streep stiller op til fototgrafi i forbindelse med filmen Mamma Mia, Berlin, 3. juli.
Pierce Brosnan og Meryl Streep stiller op til fototgrafi i forbindelse med filmen Mamma Mia, Berlin, 3. juli.
Lyt til artiklen

»The winner takes it all, the loser takes the fall ...« Meryl Streep danser rundt på den græske ø Skiathos og synger sin vrede sang til Pierce Brosnan, der dumpede hende så groft engang. Der er nemlig veritabelt stjernedrys på lærredet, nu da ’Mamma Mia’-musicalen er omsat til film. Foruden Streep og Brosnan ser og hører vi blandt andet Colin Firth, Stellan Skarsgård, Julie Walter og Amanda Seyfried. Rygter om genforening Verdenspremieren fandt sted i London i mandags, men det er i dag, den virkelige premiere står.

For på det røde tæppe i Stockholm vil man ikke kun få Hollywoodstjerner som Meryl Streep, Pierce Brosnan og Colin Firth at se. Ifølge stærke, vedvarende rygter, vil man også få de oprindelige fire ABBA-medlemmer at se: Benny Andersson, Frida Lyngstad, Björn Ulvaeus og Agneta Fältskog. Et sjældent syn, selvom fans verden over stadigvæk drømmer om en genforening. Det kan de nok glemme. De fire medlemmer er nemlig ikke bare blevet ældre, de har alle forladt pop-scenen som udøvende kunstnere. Kun Benny Andersson optræder i ny og næ med sin svenske folkemusikgruppe ’BAO, Benny Anderssons Orkester’. Sejrsgang verden over Til gengæld har musicalen ’Mamma Mia’ gået sin sejrsgang verden over siden 1999, hvor den havde verdenspremiere i London. Musicalens og filmens plot har dog ikke noget med gruppen ABBA’s historie at gøre. Det er i stedet historien om den enlige engelske mor Donna (Streep), der driver en taverna på en græsk ø sammen med sin voksne datter Sofie (Amanda Seyfried), der snart skal giftes. Moderen har aldrig fortalt Sofie, hvem der er hendes far, men ved en tilfældighed finder hun moderens gamle dagbog og navnene på de tre potentielle fædre (Brosnan, Firth og Skarsgård). I al hemmelighed inviterer hun dem til brylluppet for måske at finde ud af, hvem der er hendes far. Det var dengang ikke en selvfølgelighed, at musicalen ville blive til noget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her