Forestil dig Fogh og Claus Hjort, Pia K og Søren Espersen, Krarup og Langballemanden, Store Bent og Lille Bent plus resten af Cepos- og Groft Sagt-logen tegnet letgenkendeligt som diverse sinistre dyrearter – så har du en idé om, hvordan ’Pogo’ ville se ud, hvis tegneren havde været dansker i dag.

Nu var han altså amerikaner under den kolde krig, så han morede sig i stedet over de ihærdige forsøg, senator Joseph McCarthy (som vildkat) og The John Birch Society (moskusrotte og muldvarp) gjorde på at opspore og nedgøre al uamerikansk aktivitet.

Senere optrådte bl.a. Lyndon B. Johnson som langhornskvæg, vicepræsident Spiro Agnew som hyæne, Khrusjtjov som gris og Fidel Castro som gedebuk.

Sørgerand om taleboblerne
Eller tænk dig – måske lidt lettere – en gensplejsning af Disneyseriernes streg, George Herrimans (Krazy Kat-)logik, Ivar Gjørups (Egoland-)bobletypografi og Roald Als’ politiske verdensbillede.

En funny animal-stribe, der integrerer den politiske satiretegning plus al tænkelig typo- og piktografi: De konservative kræfter taler i gotiske bogstaver, bedemandsgribben har sørgerand om taleboblerne, mens en underholdende showbjørn taler med alle de sensationstypografiske unoder, man finder i tilbudsannoncer og på gamle cirkusplakater.

Walt Kelly (1913-73) var faktisk Disneytegner på både film (’Pinocchio’, ’Fantasia’ og ’Dumbo’) og blade, før han samlede sine egne figurer omkring pungrotten Pogo Possum (pog-opossum) i avisstriben – eller rettere sagt i Okefenokee-sumpen i Georgia.

Uskyldigt nonsens og munter satire
Her driver Pogo rundt i en fladbundet pram (der stadig skifter navn) sammen med bl.a. den cigarrygende alligator Albert (hvis midlertidige stemmesvigt skulle undersøges af en hveps, der så, indespærret i taleboblerne, blev Alberts talerør), den letskræmte skildpadde Churchy LaFemme, uglen Dr. Howland og hulepindsvinet Porky Pine.

De kræ var frit opfundne, men foruden alle de mere politiske dyr havde også sumpens skønhed, det yndige stinkdyr Miss Mam’selle Hepzibah, en virkelig model: Kellys elskerinde, der siden blev hans kone nr. 2.

Blandingen af uskyldigt nonsens og munter satire fik sit ridderslag, da den legendarisk paranoide FBI-direktør J. Edgar Hoover mistænkte serien for at rumme kodede, subversive budskaber til læserne! ’Pogo’ gik dagligt i flere hundrede aviser i årene 1948-75, herhjemme i Information fordansket af kapaciteter som Erling Bjøl og J.B. Holmgaard.

Prøv lige igen at se de indledende skrækvisioner for dig; hør Pogos mest berømte citat: »We have met the enemy – and he is us!« ... og indrøm så, at vi kunne bruge en Pogo i dag!