Det kunne næsten ikke være bedre. Alt taget i betragtning. Sådan kan man opsummere DR’s generaldirektør Kenneth Plummers reaktion på, at Radio- og tv-nævnet kritiserer DR for ikke at opfylde samtlige krav i public service kontrakten for 2007, men i det store hele lever op til sine forpligtelser. »Det er positivt, at nævnet mener, vi lever op til public service kontrakten på trods af det år, vi har haft i DR«, siger Kenneth Plummer til politiken.dk. En milliardbrøler DR’s koncertsal i DR Byen har kostet kanalen over en milliard kroner, og det har fået menneskelige konsekvenser. Direktionen har fyret snesevis af medarbejdere og kulturminister Brian Mikkelsen fyrede for nylig tre bestyrelsesmedlemmer med formanden i spidsen. Alligevel er det lykkedes DR at komme tørskoet i mål. Radio- og tv-nævnets vurdering er dog ikke uden et skvæt malurt i bægeret. Nævnet peger på tre konkrete områder, hvor DR har misligholdt public service kontrakten. Det drejer sig om, at der endnu ikke er nyheder på fremmedsprog, dansk musik på tv er faldet, selv om det skulle være øget, og dækningen af mindre sportsgrene er heller ikke forøget. Men den kritik tager Kenneth Plummer ikke tungt. »Omkring den danske musik er der tale om en fireårig periode, og vores koncerthus er som bekendt forsinket. Når det står klar næste år, vil der komme masser af dansk musik derfra«, fortæller Plummer. Opfylder krav til 2010 Ifølge generaldirektøren er det ikke kun klassiske toner, der vil strømme fra koncertsalen og ud i farvefjernsynene. Også den rytmiske musik får plads. De manglende nyheder på fremmedsprog er DR allerede i færd med at få på sendefladen. Desværre er DR løbet i diverse problemer, fortæller Kenneth Plummer, og derfor er de blevet forsinket. »Men i løbet af det næste år vil vi sende nyheder på fremmedsprog«, lover han. Den seneste tid har ikke taget humøret fra Kenneth Plummer, som er overbevist om, at DR holder skruen i vande, selv om de mange besparelser stadig rammer mediehuset med eget postnummer i Ørestaden. »Så vidt jeg kan se, vil vi opfylde vores public service forpligtelser til næste år og frem til og med 2010, hvor perioden udløber«, siger Kenneth Plummer. Nævnet holder øje med DR Radio- tv-nævnet holder udover de tre konkrete kritikpunkter også øje med andre områder, hvor DR ikke åbenlyst opfylder sine forpligtelser. Det drejer sig om fremtiden for tegnsprogstolkningen, kultur og litteratur i radioen, udviklingen for radiodrama og investeringerne i danske film, som startede meget lavt i 2007. Alle disse punkter har DR ifølge Kenneth Plummer allerede fat om med sikker hånd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








