Nomineringerne til den amerikanske pris Emmy, der betragtes som tv-verdenens pendant til filmbranchens Oscar, blev i går offentliggjort.
Suverænt flest nomineringer, nemlig 23, fik miniserien ’John Adams’, der er et for danskere endnu ukendt drama om den anden amerikanske præsident John Adams og USA’s 50 første år som nation.








