I gamle dage ledte man efter De Vises Sten.
I dag er man mere prosaisk optaget af at finde opskriften på succes.
Kampen om opmærksomhed er mere brutal og subtil end nogensinde i nutidens overfyldte rum. Reklamerne danser fandango på alle platforme, mens de kendte kæmper indædt om de dyrebare øjeblikke i rampelyset.
Hærskarer af medieskabte berømtheder passerer revy, inden de atter snart forsvinder ud i anonymitetens mørke.
En formel for succes
Men sådan behøver det ikke at være! For der findes faktisk en formel for succes.
En opskrift, som kan sørge for, at de kendte bliver ved med at være kendte.
Det hævder den succesfulde pr-mand Mark Borkowski. Han har ligefrem lavet en matematisk formel (se boks), der beskriver, hvor hurtigt stjernerne brænder ud, hvis ikke deres pr-agent puster nyt liv i deres klienters mere eller mindre selvskabte stråleglans.
Talent uvedkommende
For god ordens skyld: Begrebet talent indgår ikke i Borkowskis formel. Det er ikke relevant.
Berømt eller berygtet er i denne sammenhæng en oldnordisk distinktion. Det handler om at blive kendt og genkendt.
En arena for markedsudråbere og krævende børn. Hvor det at bade sig i de andres forslugne blikke kan være både succeskriterium, livs- og selvbekræftelse.
Fra 15 minutter til 15 måneder
I sin bog ’The Fame Formula: How Hollywood’s Fixers, Fakers and Star Makers Created The Celebrity Industry’ hævder Mark Borkowski at kunne identificere et berømmelsens nøgletal.
Ved statistisk at undersøge de kendtes optræden i medierne over en afgrænset periode, nåede han frem til 15. Ikke 15 minutters berømmelse som hos Andy Warhol, men 15 måneder.
Så længe holder resterne af den oprindelige berømmelse, inden en stjerne rammer sin udløbsdato. I løbet af disse 15 måneder kan stråleglansen være reduceret med helt op til 96 procent. Glemslen står for døren.
Den kendte risikerer at måtte affyre den gamle vittighed: »Er De klar over, hvem jeg var!?«.
Talent er besværligt og risikabelt
Medmindre man laver en saftig skandale, bagtaler en rival, adopterer et barn fra et superfattigt land, bliver rabalderskilt eller indlagt med en overdosis.
Man kan også som den britiske Big Brother-deltager Jade Goody i desperation stille op til maratonløb uden forudgående træning, så man i det mindste kan kollapse dramatisk. Man kan selvfølgelig også på old school-maner måske ligefrem skrive en bestseller eller indspille en ny film.
Men for det først kræver den slags talent, og så er det både mere besværligt og risikabelt. Hvis man flopper i ubemærkethed er glemslens afgrund rykket endnu en tand nærmere.
