Kunst, så det kan mærkes«.
Sådan karakteriserede Kjeld Heltoft, anset dansk akademimedlem og Corner-maler, i 1981 Will Eisners billeder – vel vidende, at hans kolleger i det billedkunstneriske establishment stadig dengang havde svært ved sluge sådan et synspunkt. Ordene var en del af hans forord til Eisner-bogen ’Byens skygger’, med bl.a. en række af de farveomslag, tegneren i 1970’erne skabte til genudgivelser af hans 1940’er-detektivserie ’The Spirit’.
Instruktionsmateriale for hæren
I perioden 1952-69 tegnede Will Eisner (1917-2005) ikke en eneste serie. Hetzen mod serierne var i 1950’ernes USA så voldsom, at han ikke regnede med at kunne leve af det, men i et par årtier i stedet tjente sin løn ved at tegne instruktionsmateriale for hæren! »Når man dengang sagde, at man var serieskaber, var det ligesom at sige: ’Jeg er gadefejer’ eller ’Jeg er altmuligmand på margarinefabrikken’«, forklarede han mange år efter.
Men detektiven i halvmaske, blød hat og blåt jakkesæt blev genopdaget i 1970’erne. Eisner havde nok lært figurtegning – kæbekraftige herrer og kriminelt cool donnaer – hos Milton Caniff, men ironi såvel som perspektiver var Eisners egne: Modsat de trikotklædte superheltes fugleperspektiv ned over det mindreværdige menneskemylder anskuer Eisners billeder oftest storbyen og dens forfald fra kloakrotternes og kirkegårdsormenes frøperspektiv – den genopstandne Spirit har selv adresse under en gravsten! Og på 1970’er-tableauerne, hvor detektivens passionshistorie i Frelser-funktionen fremhæves, tryller Eisner frækt med perspektiverne som en anden M.C. Escher.
Graphic novels
Og i 1978 lagde Eisner så, 61 år gammel, grunden til vore dages vigtigste nybrud i kunstarten: ’graphic novels’. Den betegnelse brugte han som den første om sin bog ’En kontrakt med Gud’: Fire historier (snarere ’short stories’ end ’novels’) om beboerne i lejekasernen Dropsie Avenue 55, ’Et hus i Bronx’, som samlingen også har heddet. Med glidende billedovergange, dramatiske kontrastflader og den næsten vulgært udtryksfulde figurtegning én lang bittersød hilsen til Eisners egen opvækst i et Jew York et par årtier før Woody Allens.
Tegneren, der begyndte som avisdreng og opgav serierne for ikke at skulle skamme sig over sit job, fik med tiden oprejsning: Hans kunst kom på museum, han skabte en uddannelse og udgav lærebøger i ’sequential art’ (den betegnelse, han foretrak for comics) og lagde navn til USA’s største tegneseriehæder, The Eisner Award. Ja, ti år før hans død kom et maleri af ham sågar op på huset på Christianshavn, hvor gavlen fra Christianshavns Voldgade vender ud mod Torvegade med billedet af ’Det flyvende menneske’!
Will Eisner: ’En kontrakt med Gud – og tre andre historier fra Bronx’ udkom på dansk 1979 (Carlsen if) og fortsættes med de 11 kapitler i albummet ’Livskraft’ (Bogfabrikken 1986). ’Byens skygger’ (’The Portfolio Art of Will Eisner’) udkom 1981 (Carlsen if). www pol.dk/stregkoder
