Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pirater: hejs det hvide flag, antipirater

Landsrettens frikendelse af to kvinder, der var anklaget for at have downloadet 5.000 sange ulovligt, bør få konsekvenser for Antipiratgruppens virke.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter endnu en sejr til piraterne i slaget om ulovlig fildeling kræver sejrherrerne, at deres modstandere lægger våbnene

Står det til Piratgruppen, skal Antipiratgruppen, der netop har tabt en sag i landsretten, opgive deres trusselsbreve til folk, som de beskylder for pirateri.

»Retten har tydeligt bestemt, at der skal mere til end en ip-adresse. Det er ikke bevis nok. Alligevel sender Antipiratgruppen hundredvis af trusselbreve ud, hvor de kræver 100.000 i erstatning, men det må med rettens afgørelse stoppe nu«, siger talsmand for Piratgruppen, Sebastian Gjerding, til politiken.dk.

Slap for sekscifret erstatningskrav
Kravet fra Piratgruppen kommer efter dagens dom i landsretten, der stadfæstede byretten afgørelse. Derfor blev to kvinder frikendt for at have piratkopieret 5.000 musikfiler via deres internetforbindelse.

Selv om retten fastslog, at kvindernes internetforbindelser var blevet brugt i kriminelt øjemed, kunne det ikke bevises, hvem der sad ved tastaturet, da forbrydelserne skete.

Derfor blev begge kvinder frikendt, og de slap for at betale henholdsvis 152.000 og 160.000 kroner i erstatning.

Sådan lød kravet fra Antipiratgruppen, der fører sagen for rettighedshavernes organisationer som IFPI og Dansk Musikerforbund.

Skal i højesteret
På trods af nederlaget vil Antipiratgruppen nu forsøge at få prøvet sagen ved Højesteret.

»Med dommen i dag er det sagen blevet principiel, og den bør Højesteret forholde sig til. Det er vigtigt, at vi får en afklaring. Foreløbig har restsamfundet vist, at vi ikke kan gøre noget ved pirateri, medmindre piraten erkender, og det er et principielt problem«, siger advokat for Antipiratgruppen, Torben Steffensen.

Derfor vil Antipiratgruppen fortsætte med at sende breve til folk, hvis internetforbindelser bruges til ulovlig fildeling. Det er det eneste, som de både kan og må, fortæller Torben Steffensen:

»Så det bliver vi nødvendigvis ved med«.

Find på noget andet, musikbranche
Sebastian Gjerding mener derimod, at dommen må få hele musikbranchen på andre tanker. Ikke mindst, når dommen fra både byret og landsret er så ens.

»Det viser, at de ikke skal sagsøge deres kunder. Pirateri er kommet for at blive, derfor må de finde nogle andre måder at tjene deres penge på. Lovgivningen bør laves om og opjusteres til en digital virkelighed, så man ikke bliver straffet for at dele musik«, siger Sebastian Gjerding.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden