Den kun 30-årige operainstruktør Katharina Wagner og hendes 63-årige halvsøster, Eva Wagner-Pasquier, afløser deres far, Wolfgang Wagner, som ledere af de verdensberømte Richard Wagner Festspil i Bayreuth.
Det bekræfter formanden for operafestivalens bestyrelse, Toni Schmid, efter et møde, hvor halvsøstrenes kusine Nike Wagner sammen med den erfarne leder af Paris Operaen Gérard Mortier trak det korteste strå efter en langvarig magtkamp.








