A.P. Møller - Mærsk og Århus Havn har i fællesskab reddet Moesgård Museums fjernsamling, efter at møl var gået om bord i en egyptisk kamelsaddel, afghanske tæpper og orientalske telte, der var opmagasineret i en lade tæt på Moesgård.
»Normalt ville man gasse møllene, men samlingen er så stor, at vi ville have gasset det halve Århus, hvis vi var gået i gang«, siger museumsinspektør Ginna Rasmussen til Århus Stiftstidende.







