Et underskud på 1,3 millioner kroner førte i efteråret til, at barokorkesteret Concerto Copenhagen, anerkendt som en af Europas stærke spillere i sit repertoire, afskedigede sin administrative chef, Peter Stevnhoved.
Per Erik Veng, til daglig arrangementschef på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og formand for Concerto Copenhagens forretningsudvalg, bekræfter, at CoCo, der har en årlig omsætning på 7-9 millioner, er i »en livstruende situation«.








