Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
'Store Robert'  vil blive en markant figur i indsejlingen til havnen. Her ses skulpturen i tåget vejr set fra Trekroner Fort. Foto: Cowi A/S
Foto: Cowi A/S + Jens Dresling

'Store Robert' vil blive en markant figur i indsejlingen til havnen. Her ses skulpturen i tåget vejr set fra Trekroner Fort. Foto: Cowi A/S

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

København kræver million-garanti til Store Robert

Københavns Kommune vil se dokumentation for finansieringen af vartegnet Store Robert.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus har bedt initiativgruppen bag Store Robert om at sandsynliggøre, at de 200 millioner kroner, skulpturen vil koste, faktisk findes.

Ellers kan kommunen ikke gå i gang med de tekniske forundersøgelser, som Borgerrepræsentationen har afsat en halv million kroner til.

Og uden tekniske forundersøgelser intet vartegn. En udvikling, som Ritt Bjerregaard ikke har lyst til at kommentere.

Bag gaven står erhvervsmanden Frank Johansen.

»Vi har millionerne« I hans initiativgruppe ’Selskabet til Skabelse af Store Robert’ finder man desuden direktører fra tøjgiganten Bestseller Retail Europe og Sjælsø Gruppen.

Spørger man Frank Johansen direkte, om det som forudsagt er lykkedes ham at finansiere skulpturen via fonde og private virksomheder, lyder det:

»Økonomien findes til det her projekt«.

Hvor mange af millionerne har I helt konkret?

»Det kommer helt an på ... vi har alle millionerne. Vi har ikke noget ønske om på nuværende tidspunkt at offentliggøre, hvordan den bliver finansieret. Den bliver finansieret«.

»Dansk anliggende«
Der var på et tidspunkt tale om, at der stod en udenlandsk investor klar i kulissen?

»Det gør der stadigvæk. Jeg synes bare, det er et dansk anliggende«.

Hører jeg dig sige, at I har sagt nej tak til den udenlandske investor?

»Nej, der er ingen, der er så dum, at de siger nej tak. Det er klart, at de instanser, der giver tilsagn om at støtte sådan et projekt, skal vide helt, helt konkret, at nu er alle de formelle tilladelser på plads. Men det sjove er, at det er ligesom hønen eller ægget. Skal pengene eller tilladelsen komme først? I dette tilfælde skal tilladelserne komme før pengene. Der er ingen, der sætter penge af til noget, der er et måske«.

»Skal de stå på en konto?«
Skal I stadig ud og søge fonde og virksomheder om penge?

»Vi vil gerne have en optimal finansiering, og det er et bredt udsnit af dansk erhvervsliv«.

Det lyder som ønsketænkning?

»Ja, det er mit personlige ønske. Men den nemmeste vej er måske at gå via de fonde, der oplagt har de forudsætninger«.

Nu siger du ’ønske’, og hvad der er oplagt. Har I de 200 millioner?

»Du har stillet spørgsmålet en gang allerede. Vil du have, at de skal stå på en konto«.

Ja?

»Hvordan gør man det? Hvordan får man penge ind på en konto, når der stadig mangler formelle godkendelser? Selvfølgelig ligger der helt klare tilsagn om finansiering. Vi er en gruppe, der har kompetence til at gennemføre det«.

De oversete organer

Kompetence eller ej. Det tyder således på, at både rådhus og initiativtager mener, at den anden part sidder med nøglen til realiseringen. Imens har flere kritikere af Store Robert meldt sig på banen.

Udsigten til opførelsen af Store Robert nord for søfortet Trekroner fik allerede i sommer Akademiraadet til at reagere.

Billedkunstnere: Kunstfaglig proces glemt Og nu blander også Billedkunstnernes Forbund sig i koret.

Formand Nanna Gro Henningsen kalder det kritisabelt, at Københavns politikere i deres begejstring over at få en gave har glemt den kunstfaglige proces:

»Når det gælder et projekt i den størrelsesorden i det offentlige rum, skal politikere sørge for at rådføre sig med de kompetente organer. Når man vælger et stort vartegn, må man sikre sig, at det har en kunstnerisk værdi«, siger hun.

Styrelse undrer sig over placering
Også Kulturarvsstyrelsen er skeptisk.

Man har ikke behandlet sagen i detaljer, men man undrer sig over placeringen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Staten har netop brugt millioner på at revitalisere de fredede danske søforter.

Og man påpeger, at fredningen af Trekroner gælder selve søfortet og fortidsminder under vandet i form af sunkne skibe. Direktør i Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass:

»Det er ikke nogen indlysende god idé at placere 1.800 ton jern vertikalt ud for et af verdens fineste søforter«.

Kulturborgmester: Frækt og modigt
Det er imidlertid en kritik, der ser ud til at prelle af på kulturborgmester Pia Allerslev (V).

Hun er stadig overvejende positiv over for det private initiativ og mener ikke, at sagkundskaben skal have vetoret:

»Jeg synes faktisk, at det er lidt frækt og modigt, og jeg støtter gerne folk, der tør gøre noget ud over det sædvanlige«.

Dér står Store Robert nu.

Lettere låst fast, men med et stigende antal tilhængere og modstandere på hver side.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden