Ikke mindst via en ekstraordinær donation fra Augustinus Fonden på en kvart million kr. er det lykkedes Concerto Copenhagen, det fremtrædende danske barokorkester, at overleve i hvert fald nogle måneder endnu, efter at ensemblet var truet af konkurs.
CoCo, som orkestret hedder i daglig tale, havde oparbejdet et underskud på 1,3 millioner kr., fordi det gav flere koncerter, end det havde råd til og afskedigede sin administrative chef.








