»Var det ikke for vore sponsorer, var der en masse ting, der ikke kunne lade sig gøre. F.eks. Grønningen, som vi udstiller lige nu«. Ordene kommer fra museumsdirektør Lars Kærulf Møller fra Bornholms Kunstmuseum.
For også landets mellemstore statsanerkendte museer kan mærke, at det klemmer på pengepungen. I går kunne direktørerne for de store museer Statens Museum for Kunst, Louisiana og Arken i Politiken samstemmende berette, at den økonomiske støtte fra staten slet ikke er nok til at drive museerne.








