Striden mellem Radio 100 FM og Radio- og tv-nævnet skærpes nu.
Ifølge nævnets formand, Christian Scherfig, meddelte Radio 100 FM's direktør, Jim Receveur, således sent mandag eftermiddag nævnet, at stationen ikke betaler den såkaldte koncessionsafgift for det kommende år på 22,5 millioner kroner. Og at stationen i øvrigt har anlagt sag mod nævnet for ikke at have sat afgiften ned de senere år.








