Tidligere var computerspil forbeholdt asociale nørder, som spillede i nattens mulm og mørke, og kun bevægede sig udenfor, hvis de skulle til computertræf i en mørkelagt Valbyhallen.
Den tid er forbi, og eSporten stormer frem. Ifølge analyseinstituttet Nielsen spiller hver tredje europæer mellem 16 og 49 år computerspil regelmæssigt. Til sammenligning er det lige under hver tiende dansker over 15 år, der ifølge Dansk Statistik spiller fodbold.
Og det er ikke det eneste punkt, hvor eSporten er ved at overtage rollen som verdens største sportsgren. I de senere år har flere lande fået professionelle ligaer, hvor de bedste computerspillere konkurrerer om mange tusinde kroner i flere forskellige spil.







