Metallica overvejer netudgivelse

Metallica har ændret holdning til digitale udgivelser i løbet af de seneste år. Næste album kommer måske kun på nettet. Foto: AP
Metallica har ændret holdning til digitale udgivelser i løbet af de seneste år. Næste album kommer måske kun på nettet. Foto: AP
Lyt til artiklen

For næsten et årti siden lagde Metallica sag an mod Napster for at gøre gruppens musik tilgængelig online.

Nu tænker Metallica på at udgive det næste album udelukkende på internettet.

»Fuldstændig frihed«
Det har Lars Ulrich afsløret til en journalist fra magasinet Rolling Stone.

»Vi er ude af vores pladekontrakt. Med den næste plade har vi det element af fuldstændig frihed, så vi kan gøre, hvad vi vil«, siger trommeslageren til Rolling Stone.

Metallica har dog ingen planer om at gå i gang med et nyt album foreløbig.

God forretning for Radiohead
I øjeblikket turnerer gruppen i USA.

At ’nøjes’ med at sælge musikken via nettet kan vise sig at være en god forretning for Metallica.

Radiohead har haft enorm økonomisk succes med at sælge ’In Rainbows’ ad den vej.

Dorte Hygum Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her