Hotelarvingen Paris Hilton har haft ubudne gæster i sit hus i Los Angeles, der har stjålet smykker til en værdi af to millioner dollar (10,6 millioner kroner), meddeler politiet i Los Angeles.
Ifølge øjenvidner brød en mand i en hættetrøje ind i huset via hoveddøren, hvorefter han raserede kendisfænomenets soveværelse og flygtede med de dyrebare juveler.








