Scenen: Jacobsen, Munck-Hansen og Nørby

Lyt til artiklen

Erik Jacobsen, chef for Det Kgl. Teater:

Med både operaen, balletten, skuespillet og Det Kgl. Kapel under sig har Erik Jacobsen med en bevilling på en halv milliard kroner ansvaret for over halvdelen af den statslige støtte til dansk teater. Nationalscenen er i det hele taget teaterlivets symbolske magtcentrum, så også på den led er det afgørende, hvilke dispositioner den øverste chef foretager sig, som nu, hvad der aktuelt er tilfældet, at nedlægge skuespillets internationale gæstespilsafdeling.

Erik Jacobsen, der tiltrådte 1. juni, har ikke nået at træde i karakter endnu og markere sig på samme måde som forgængeren, Michael Christiansen, med hans 16 år på posten. Men han er stærkt rustet til sin position i kraft af sine gode forbindelser til Københavns Kommune, hvor han var kommunaldirektør (2000-05), og frem for alt til centraladministrationen. Her har han siddet som departementschef for Kulturministeriet (1993-2000) samt været departementschef i Miljøministeriet (2005-07) og kontorchef m.m. i Finansministeriet (1980-92). Selv har han her i avisen beskrevet Det Kgl. Teater som »Mulighedernes Teater, fordi vi har opbakning fra Folketinget, fra Københavns Kommune, fra Mærsk-koncernen og andre dele af erhvervslivet, og det skal vi være i stand til at udnytte«.

Mikkel Harder Munck-Hansen, formand for Kunstrådets Scenekunstudvalg: Med sin formandspost indtager instruktør og tidligere teaterchef Mikkel Harder Munck-Hansen en afgørende position i det danske teaterlandskab. Scenekunstudvalget har som statens teaterfaglige organ til opgave at yde støtte til hele det ikke-etablerede område af små teatre og frie grupper, også inden for dans og børneteater; hertil kommer støtte til turneteater og international formidling. Derudover har udvalget en rådgivende og evaluerende funktion over for egnsteatre, godkendelse af teatre til billetkøbsordninger m.m. Som ballast har Mikkel Harder været skuespilchef for Det kgl. Teater (2004-08), hvor han også instruerede en række forestillinger, samt været leder af Kaleidoskop (1994-2000) sammen med Martin Tulinius og chef for Radio Drama (2000-03).

Hans force består i at kunne kombinere sine administrative kompetencer med en kunstnerisk indsigt. Herudover kan han trække på sine forbindelser til filmområdet i kraft af sin stilling som administrerende direktør for Fonden de Københavnske Filmfestivaler, der står for de tre største filmfestivaler herhjemme. Ghita Nørby, skuespiller ved Det Kgl. Teater:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her