I løbet af januar vil alle 13 Beatles-plader samt alle singlerne og ep'erne blive lagt ud til gratis download på NRK's hjemmeside.
Det har aldrig før været muligt at downloade Beatles-sangene på lovlig vis, hverken gennem iTunes eller andre musikportaler, men NRK - der er den norske public service- station og svarer til DR - insisterer på, at deres tilbud er helt efter reglerne.
I 2007 sendte programmet Norgesglasset serien 'Vår daglige Beatles', og det er den serie, NRK nu lægger ud til download.








