Hun har prøvet det før, da hun i 2000 spillede over for John Cusack i ’High Fidelity’, og nu er Iben Hjejle igen med i en stort opslået engelsksproget film.
Denne gang spiller hun over for 007-manden Daniel Craig i filmen ’Defiance’, som er en delvis autentisk historie om en gruppe jøder i Hviderusland, der gjorde oprør mod den tyske besættelsesmagt, undgik tilfangetagelse og skabte et minisamfund af undslupne jøder.








