Et afbud fra skuespilleren Ghita Nørby betyder nu, at Det Kongelige Teater må aflyse forestillingen Groupie.
Forestillingen skulle have haft premiere 22. januar, hvor Ghita Nørby sammen med Tommy Kenter skulle optræde i de to bærende roller i kammerspillet.
»Ghita Nørby har meddelt teatret, at hun på grund af et for stort arbejdspres igennem længere tid ikke ser sig i stand til at gennemføre forestillingen som planlagt. Og med så kort tid til premieren har det desværre ikke været muligt at finde en afløser«, oplyser Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse.








