Organisationen Danske Museer undrer sig over, at den danske museumsverden som optakt til et nyt forskningsprojekt kritiseres for manglende evne til at lede og kommunikere.
»Jeg har fået flere reaktioner fra ledende museumsfolk, der undrer sig over, at forskerne, før de overhovedet går i gang med deres arbejde, kan miskreditere en hel branche og oven i købet gøre det til et spørgsmål om branchens overlevelse«, siger Nils M. Jensen, direktør for Organisationen Danske Museer.








