Det var en afdæmpet Kenneth Plummer, der i Kulturministeriet stod skoleret for Folketingets kulturordførere. Her skulle generaldirektøren forklare DR’s store budgetoverskridelser. »Vi kommer til at gøre alt for at leve op til public service-kontrakten de kommende år. Men vi er i en ny situation, hvor vi mangler nogle penge. Og i en sådan situation må man jo ind og kigge på sine prioriteringer«, siger Kenneth Plummer. Uden at gå i detaljer understreger DR-bossen, at politikerne har et medansvar for at få DR på ret køl igen. »Selvfølgelig har politikerne et ansvar for at udvikle DR og være med til at sikre, at DR kommer godt ind i fremtiden. Og det er et ansvar, som jeg hidtil har oplevet, at de tager meget alvorligt«, siger Kenneth Plummer. DR’s eget ansvar Generaldirektion forventer helt konkret, at DR får statsgaranti for de lån, kanalen må optage som følge af budgetoverskridelserne. Men det har kulturminister Brian Mikkelsen (K) ikke lyst til at tage stilling til, før DR afleverer deres redegørelse om en måneds tid. Og kulturministeren rystede ikke på hånden, da han skulle placere ansvaret for de store budgetoverskridelser. »De eneste, der har et ansvar for byggeriet derude, er DR’s bestyrelse. Det er den gamle bestyrelse, som har sat det i gang, og så de mennesker, der har siddet i DR’s ledelse gennem årene. Der er ikke andre, der har ansvar for byggeriet og fordyrelserne«, siger Brian Mikkelsen. Licensen hæves ikke Og når DR selv har skabt problemerne, må de også selv løse dem, lyder logikken fra kulturministeren. »De har ansvaret for den butik, som hedder DR, og som har et årligt budget på over tre milliarder kroner. De må selv stå med ansvaret - og de må selv levere svaret på, hvordan de får en ordentlig økonomi«, siger Brian Mikkelsen og afviser kategorisk at hæve licensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce