Balladen om TV 2 Østjylland, der vil tilbyde kommunerne i det østjyske udvidet valgdækning op til efterårets kommunalvalg, hvis de hver betaler 50.000 kroner i 'produktionsstøtte', fortsætter.
I fagbladet Journalisten kalder medieforsker på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen ordningen i strid med radio- og fjernsynslovens forbud mod sponsering af nyheds- og aktualitetsprogrammer.








