Menighedsrådet i Vor Frue Kirke har fået fastlagt prisen for genstøbelse af Kong David-skulpturen, der i oktober sidste år blev stjålet ved Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri under restaurering.
»Den kommer til at koste 600.000-700.000. Det er heldigvis mindre end det, vi havde regnet med i første omgang«, fortæller domprovsten ved Vor Frue Kirke i Københavns Stift, Anders Gadegaard.








