I 1968 indspillede Jimi Hendrix 14 akustiske numre på et bånd. Det var, mens han arbejdede på pladen ’Electric Ladyland’.
Men da båndet var optaget, var Hendrix åbenbart udgået for både mælk og sukker.
Begge dele lånte han af sin nabo Carl Niekirk, som til gengæld fik demobåndet og gav det videre til sin søster, som solgte det til ejerne af Cafe Music Studios i London for et beskedent beløb.
Et dyrt bånd
Efter årelang polemik med varetagerne af Hendrix’ efterladte bo har båndets indehavere nu fået tilladelse til at sælge det på auktion, skriver The Guardian.
28. april har man mulighed for at byde på klenodiet. Hvis man har råd.
Det forventes at indbringe mellem 50.000 og 100.000 pund.
fortsæt med at læse








