USA's præsident, Barack Obama, og hans kone, Michelle, tjente tilsammen knap 2,7 millioner dollar sidste år. Det svarer til cirka 15,3 millioner kroner.
Indtægten blev offentliggjort af Det Hvide Hus i går, da præsidentparret indleverede deres selvangivelser. Næsten hele den fælles indtægt stammer fra Obamas to selvbiografiske bøger, 'Dreams From My Father' og 'The Audacity of Hope', som har solgt i hundredtusindvis af eksemplarer i USA og resten af verden.








