For få måneder siden var hun verden aldeles ukendt.
Susan Boyle var arbejdsløs, boede i en lille by ved Edinburgh med sin kat og levede et fredeligt liv uden de store udsving.
Det liv længes den 48-årige brite så meget efter, at hun i går kun to dage før finalen havde pakket sine ting og var vej hjem til den skotske landsby Blackburn nær Edinburgh.
Det fortæller en af programmets dommere til den britiske tabloidavis Daily Star.
For siden hendes første optræden på tv er livet, som hun engang kendte det, forbi. Og Susan, der hverken har mand eller børn, har meget svært ved at håndtere sin pludselige berømthed.
Bedømmer hendes personlig
For Susan Boyle kan tilsyneladende ikke lade være med at følge med i alt det, medierne skriver om hende.
Og man skal være en særlig hårdfør sjæl for at læse om sig selv i de mange klummer, blogs, kommentarer og artikler, der diskuterer hendes udvikling, forvandling og bedømmer hendes personlighed.
»Hun har haft lyst til at kvitte showet og flygte fra al opmærksomheden. Hun har været nødt til at læse historier og klummer, og lytte til radio og tv, der kalder hende arrogant, uægte, forkælet, gal og så videre«, siger tv-dommeren Piers Morgen til Daily Star.
Sarkastiske kælenavne
Den britiske tabloidpresse er berygtet for at være blandt de hårdeste i verden, og der er ingen aviser, der streger de skarpeste verber i blækket for at skåne de kendtes følelser - heller ikke selv om den kendte kun har stået på scenekanten i få måneder.
Susan Boyle har fået sin ration af sarkastiske kælenavne, og både kritikere og kendisser kritiserer hende for at være overvurderet.
Måske er det misundelse - det mener tv-dommer Piers Morgan i hvert fald. Folk kan ikke klare, at hun får så meget opmærksomhed, siger han til Daily Star:
»Det er en klassisk britisk ting«.
Panisk sangerinde
Uanset årsagen er bundlinjen, at den skotske sangerinde er i panik.
»Hun har meget, meget svært ved at håndtere det hele og forblive rolig. Hun har grædt mange gange i løbet af de sidste par dage«, siger Piers Morgan, der har brugt tid sammen med sangerinden
»Susan havde aldrig forventet noget som dette her, og hun er skræmt fra vid og sans«.
Dommer: Giv hende en pause
Det har formentlig heller ikke hjulpet, at Boyle blev afsløret i et offentligt raserianfald på et hotel under en af talentsemifinalerne i løbet af ugen.
Rivalen, den unge Shaheen Jafargholi, fik nemlig følgende besked fra dommerne:
»Det er den bedste sangopførsel, vi har hørt indtil videre«.
Til det råbte Susan Boyle ifølge en gæst: »Fuck off«.
Men selv om hun måske ikke er så god til at holde sine følelser indenbords, opfordrede dommeren i går til, til at hun får en pause fra al virakken.
»Hun er to dage fra den største dag i sit liv og alt, hun gerne vil, er at synge godt for alle og forhåbentlig forsøge at vinde«.
Se og hør Susan Boyles præstation i semifinalen herunder.
fortsæt med at læse








