Jeg kan se, at det er lidt mere end fem år siden, du lavede dit første talkshow på tv. Men det føles, som om du har været på tv i mindst 10 år. Har du det ikke selv sådan? »Jeg har det sådan, at tiden flyver af sted, når man er i godt selskab. Og jeg er jo altid i selskab med mig selv, så for mig er det, som om der kun er gået to-tre måneder«. De er jo vilde med institutioner på DR. Du lavede et show, der hed ’Clement Direkte’, ’Clement Forfra’, ’Bagfra’ og ’Clement Kontra’. Nu hedder det noget helt andet. Hvis du havde beholdt navnet, var det blevet en institution. Nu er det bare forvirret? »Men det har jo ikke været det samme. Der er da en hvis forskel på at tale litteraturhistorie med Harold Blume og rockmusik med Jesper Binzer«. For mig var det det samme. »Men det er, fordi du lader dig forblænde af min person. Du lader dig forføre af min strålende personlighed. Derfor lægger du kun mærke til mig og ikke til de andre, jeg sidder sammen med. Det er jeres svaghed over for mig, der spiller jer et puds. Men jeres svaghed er min styrke. Jeg bliver ved med at lave nye programformater, indtil jeg kan udfylde en hel kanal med dem«. Når man starter med at lave et talkshow med Gud, kan det jo kun gå tilbage. Alligevel er det utroligt SÅ meget, det siden er gået tilbage for dig: Dekorationerne bliver mindre og mindre, publikum i studiet færre og færre, og det bliver sendt senere og senere på aftenen? »Det er jo ikke dårligt at blive sendt sent på DR 2. Den bedste sendetid på kanalen er faktisk efter kl. 22. Primetime for DR 2s seere er ikke den samme som på andre kanaler«. Det er nogle gode chefer, dem, der har bildt dig det ind? »Det er sandt! Hvis du vil have gode seertal på DR 2, skal du sende efter kl. 22«. Hvad laver du lige nu, Clement? Hvordan sidder du? Bevæger du armene, mens du snakker? »Det er altså ikke et 900-nummer, du har ringet til. Jeg står op, og jeg er ved at sætte låget på en kaffekande. Det viser igen, hvor meget du er forblændet af mig. Du vil have visuelle detaljer med«. Jamen, jeg tænker på det hele tiden. Der mangler en dimension i denne telefonsamtale. Hvornår besluttede du dig for, at den vigtigste person i dine talkshows var dig selv? »Mitterrand sagde om Socialistpartiet i Frankrig: »Partiet er en samling af mennesker omkring min person«. Sådan har jeg det med mine programmer, sådan har jeg det med DR 2, faktisk med hele Danmarks Radio«. Du er altid den klogeste i dine talkshows. Hvorfor gider du overhovedet at beskæftige dig med massemedier? »Nå, du mener, hvorfor jeg dog smider den perle, som jeg er, i grams til masserne? Jeg har det sådan, at vi kun lige er begyndt at lave tv. Jeg ved godt, det har eksisteret i mere end 50 år. Men i forhold til de muligheder, der ligger i at skabe tv, er vi kun lige begyndt«. Jeg så et interview, hvor du talte om substans og indhold. Du sagde:»Jeg vil aldrig lave interview, hvor jeg spørger: »Hvor længe vil du blive ved med at spille badminton«? Hvorfor vil du ikke spørge om det? »Der er ingen undskyldninger for at lave fyld på tv. Det er dét, vi siger på programmet: »intet filter, intet fyld, ingen undskyldninger«. Hvor længe vil du blive ved med at lave talkshows? »For længe«. Hvordan bevæger du dig nu? Hvor er dine læber? »Nu har du gang i det der 900-nummer igen. Det er altså ikke telefonsex for Politiken-journalister, det her«. Det er bare vigtigt for mig at få de billeder med. »Du fabulerer jo nu. Du fortolker! Du farvelægger! Det er det rene new journalism, det må du slet ikke i Politiken«. Nu er jeg altså Djævlens Advokat. Hvordan kan du, som er så klog, tage dansk politik så alvorligt? »Jeg tager tv gravalvorligt. Jeg tager ikke politikerne alvorligt. I den danske folkesjæl findes der en dybtliggende tillid til, at hvis man bare lader politikerne tale ud, vil man kunne se, at de vil os det godt«. Og det er derfor, du afbryder dem hele tiden? »Nej, det gør jeg ikke. Men jeg udstiller, at den forestilling ikke er sand. På den måde repræsenterer jeg afslutningen på dansk politik«.