Provinsens største kunstmuseum, ARoS i Århus, risikerer at blive reduceret til et hjemstavnsmuseum, hvis ikke politikerne på Christiansborg vågner op og laver en mere retfærdig fordeling af de statslige museumstilskud på landsplan.
Sådan lyder afskedssalutten fra ARoS mangeårige bestyrelsesformand, Jørgen Dissing, der har valgt at træde tilbage i konsekvens af et nyt underskud på museet.








