Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Verden er i chok efter nyheden om Michael Jacksons død. Her mindes folk i L.A. superstjernen.
Foto: PHILIP SCOTT ANDREWS/AP

Verden er i chok efter nyheden om Michael Jacksons død. Her mindes folk i L.A. superstjernen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Chok og vantro over Michael Jacksons død

Den 50-årige sanger faldt om med hjertestop i sit hjem få uger før han skulle have indledt sit comeback med 50 koncerter i London.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er sjældent, en storby som New York har ét fælles lydspor.

Men torsdag aften var det som om, der strømmede Michael Jackson sange ud af hver en sprække, hver en bar, og hver en nedrullet bilrude.

Allerede en halv time efter at de første korte sms-beskeder af typen: »Tænd for nyhederne, Michael Jackson er død« begyndte at cirkulere, var ’kongen af pop’ i alles ører og nyheden om hans død på et hospital i Los Angeles var på manges læber.

LÆS ARTIKEL

Stort på Twitter
Ikke bare i New York, men over hele USA og hele verden. Og i Los Angeles begyndte folk at samles både uden for hospitalet UCLA Medical Center og Jacksons hjem i bydelen Holmby Hills flere timer inden hans død var officielt bekræftet.

LÆS ARTIKEL

Mens de store, etablerede amerikanske medier var længe om at bekræfte nyheden og længe blev ved med forsigtigt at skrive og tale om »rapporter om Jacksons død«, var alle de nyere, hurtige sociale internetsider som Facebook, Flickr, Twitter og YouTube hurtigt ved næsten at få forstoppelse.

Bare nogle timer efter de første rygter om, at den 50-årige Jackson var død af hjertestop, var det emnet for 9 ud af 10 nye indlæg på microblogsiden Twitter, hvor der i en periode blev offentliggjort 5.000 Michael Jackson-relaterede ’tweets’ i minuttet og opdateringsfrekvensen generelt var dobbelt så høj som normalt på det tidspunkt.

Død ved ankomsten
Musikikonets bror, Randy Jackson, bekræftede senere over for blandt andet CNN, at Michael Jackson faldt om og holdt op med at trække vejret i sit hjem i Holmby Hills i Los Angeles omkring middag lokal tid.

Han blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet.

FOTO

Embedslæge Fred Corral oplyser, at der formentlig vil blive foretaget obduktion i løbet af fredagen, og at man forventer at kunne offentliggøre resultatet allerede senere på dagen.

Flere internetsider blev i aftenens løb virtuelle forsamlingshuse for folk, der udvekslede minder og tårer. Facebook havde ifølge Los Angeles Times tre gange så meget trafik som vanligt, og siden var i flere perioder i aftenens løb utilgængelig på grund af de mange brugere, der ville kommentere og offentliggøre links til sange, videoer og hjemmesider.

50 koncerter i London
Michael Jacksons pladeselskab fjernede hurtigt listen over den koncertrække, der skulle være begyndt om få uger som stjernens stort anlagte comeback efter års retssager, kontroverser og personlig turbulens.

Koncertrækkens hjemmeside michaeljacksonlive.com havde dog stadig mange timer efter dødsfaldet hele listen over 50 koncerter i London stående – alle markeret med ordet 'udsolgt'.

Få minutter efter den officielle meddelelse var Wikipedias opslag om Michael Jackson opdateret med hans dødsdato, og alle relevante sætninger var ændret fra nutid til datid.

FAKTA

En målestok for musikbranchen

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Allerførste brugerkommentar på nyheden, der blev lagt ud på sladderjournalist Perez Hiltons hjemmeside klokken 17.44 Los Angeles-tid var et omsonst forsøg på at berolige fra en blogger ved navn ’mandastarlee’: »Det er bare et hjertestop – det siger andre nyhedssider«, skrev bloggeren.

Næste kommentar fra ’Allessandracarlone’ udtrykte samme vantro, som aftenen igennem gik igen flere steder: »Er det en joke? Hvaaaaaad!!!!!«.

En af de første mere officielle kommentarer til dødsfaldet kom fra den sorte borgerrettighedsaktivist Al Sharpton, der til CNN sagde, at »Michael Jackson gjorde farvede mennesker accepterede på kulturscenen«.

»At kalde ham ’et ikon’ vil kun give de unge i Harlem (New York-bydelen kendt som hjemsted for afroamerikansk kultur, red.) en brøkdel af det samlede billede af ham. Han var en historisk figur, som eftertiden vil bruge som målestok for musik og hele musikbranchen«, sagde Sharpton ved en improviseret pressekonference foran Harlems historiske Apollo Theatre.

Musikproducer Quincy Jones siger ifølge BBC, at han har mistet sin »lillebror, og en del af min sjæl er gået med ham. Han var den fuldendte entertainer, og hans bidrag og hans arv vil præge verden for evigt«.

Los Angeles-redaktør Melanie Bromley fra det kulørte ugeblad Us Weekly siger til BBC, at »det her er den største celebrityhistorie i mange år, og den har potentialet til at blive populærkulturens pendant til Prinsesse Diana«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden