Hvis nogen i dansk kunst kan karakteriseres som en inkarneret enegænger, er det Frans Kannik.
Selv på sammenslutningen Grønningen, hvor han er fast medlem, er han altid sit eget påfaldende show. Men ikke desto mindre var han sammen med Anita Jørgensen, Finn Reinbothe og Mette Gitz-Johansen blandt medstifterne af Leifsgade 22, et af den alternative kunstudfoldelses mest ekspressive vækstpunkter i de tidlige 80’ere.










